LivshistorieFilm eller din historie frem til i dag?

Det er ikke “Det sidste ord”

Mikael Berthelsen interviewer kendte danskere i “Det sidste ord”. Et genialt koncept! Men der er klare fordele ved, at fange de levende fortællinger, de sjove minder og de afgørende øjeblikke, mens øjnene stadig glimter. Hvad går tabt, når vi venter på “det sidste ord”? Dyk ned i en anden tilgang til livshistorier – en tilgang, der fanger essensen, mens den stadig vibrerer.

Du kender sikkert ”Det sidste ord”. Her interviewer den kendte TV-vært Mikael Berthelsen dansker kulturpersonligheder om deres liv. Ikke nok med det. Han holder interviewet hemmeligt indtil de er døde, så de kan føle sig frie til at sige, hvad som helst de ønsker. Når de så dør bliver interviewet vist på TV2.

Jeg er stor fan af Mikael Berthelsen, og har været det siden han lavede ”Den 11 time” og ”Berthelsen”.

Det sker ind i mellem, at nogen spørger mig, ”om det er sådan noget, jeg laver”. Og hertil er mit svar: ”Jeg vil hellere have en lidt yngre person. Ikke en der er døden nær.” Det giver nemlig visse udfordringer at interviewe personer, der ikke længere er i hopla, om man så må sige.

Hellere en på 60-79 år

Jeg vil hellere interviewe en person i 60’erne eller 70’erne. Når folk venter eller udsætter, skyldes det nok, at de ikke synes deres eller deres kæres liv er slut endnu. Og de har ret! Livet er jo ikke slut, fordi man giver et interview om sin livshistorie.

Historier om barndom og ungdom

Til gengæld kan jeg afsløre, at dem, der skal se filmen, ikke er helt så interesserede i at høre historien om de sidste ti år af mors eller fars liv. De år kan de jo selv huske. Nej, det de vil høre om, er den historie fra før de selv var der, eller fra deres egen barndom. Det er historien om, hvordan far og mor mødte hinanden, hvordan deres liv var, da de var børn og unge. Hvad de legede som børn. Hvordan det var at blive teenager om musikken og festerne.  Hvordan den tid var og hvad de oplevede, hvad der formede dem og fik dem til at træffe valg om uddannelse eller job.

Historier om virksomheder

En del af mine kunder har en virksomhedshistorie bag sig. Så det kan også være historien om den virksomhed de byggede op – deres livsværk! Historier om modgang, dem der grinede af dem, nedture, succeser og triumfer. Noget andet der er med til at fortælle historien om personligheden er folks hobbier, hvad enten det er dyr, sejlads, kunst, sport eller madlavning.

De historier familien allerede har hørt

Jeg har fortalt min datter om første gang hun grinede, mange gange. Nu er hun 14, så jeg tror godt hun kan huske den, men det er helt klart, at mange af de gange jeg har fortalt det var som første gang, for børn husker ikke på samme måde som voksne. Der er sikkert også historier, som dine forældre har fortalt, som du alligevel ikke kan gengive på samme måde.

Fordele ved at fortælle nu og ikke om fem eller ti år

Den helt klare fordel ved at fortælle tidligt, at man ikke ved, hvornår man dør eller får en sygdom som kræft eller alzheimers. Pludselig bliver man ramt af det ene eller det andet, og nogle gange først det ene og derefter det næste. Det har jeg desværre oplevet.

Få det rette billede af personen

Det er muligt at lave interviews med både personer, der har en sygdom eller alzheimers, og jeg gør det gerne, men det betyder, at de pårørende får et andet billede af den person, de elsker, end det billede, de helst vil huske. Man kan godt blive skuffet over, at en person, der har fået alzheimers ikke længere husker vigtige fælles minder. Det er smertefuldt for personen, der ikke kan huske at blive konfronteret med hullerne i sin hukommelse og følelsen af ikke at kunne præstere eller leve op til dine forventninger.

Interviews kan være trættende for den medvirkende

For en person med sygdom kan det være meget trættende at lave interviewet, og derfor vil jeg i sådanne tilfælde anbefale at interviewe i maximalt en time per dag. Derfor kan man også sige, at det er billigere at lave filmen før ”Det sidste ord”, fordi jeg kan være nødt til at komme igen flere gange.

LivhistorieFilm – dit første store interview

Nu har jeg valgt at kalde mit koncept og min hjemmeside for LivshistorieFilm, og jeg synes faktisk det er et godt navn. Dog kan det minde folk om at se tilbage på et liv, der er gået lige før det slutter.

De personer som Mikael Berthelsen interviewer i ”Dit sidste ord” har givet mange interviews tidligere. Han giver dem muligheden for at give et sidste. Du skal nærmere tænke på LivshistorieFilm, som muligheden for at give et stort interview, som bliver en flot film.

Og det er da dejligt at kunne se filmen sammen og dykke dybere i fortidens historier i samtalerne bagefter.

Din film er helt privat

En sidste vigtig forskel på ”Det sidste ord” og LivshistorieFilm er, at din film ikke kommer i fjernsynet. Den er helt privat. Det er kun i de tilfælde, hvor jeg har fået lov til at vise hele eller dele af film fra mine kunder, at filmen eller klip fra den bliver tilgængelig på Vimeo eller YouTube og på min hjemmeside.

Andre forskelle

Det skal også nævnes, at mit koncept er anderledes ved at interviewet optages hjemme hos dig selv i dagslys, i modsætning til Mikael Bertelsens mørke TV2-studie. Jeg scanner dine billeder, så de kommer med i filmen. Og ja, så kommer hverken Mikael Bertelsen eller jeg med i din film! Jeg er ikke med i billedet, og mine spørgsmål klippes fra.

LivshistorieFilm

Hvem skal fortælle din historie?

Fortæl! – Lige fra hjertet

Din fortælling bliver visuel og levende. Filmen viser din personlighed og skønne billeder fra dit liv. 

Jeg interviewer dig, optager din fortælling på video og udvælger de mest essentielle historier til en film.

Filmen bevarer mindet om dig eller dem du holder af til evig tid – i levende billeder.

Jeg glæder mig til at høre din historie.

Venlig hilsen

Nanna Fock

LivshistorieFilm er på Facebook

Kunderne siger

Det siger mine kunder

“…bare jeg havde haft noget lignende om mine forfædre

“Nanna har lavet livshistorie videoer af mine forældre. Hun har været meget grundig omkring processes og den endelig version er af høj kvalitet. Nanna har noget professionelt udstyr og billed- samt lyd kvalitet er i top. Nanna har også brugt rigtig meget tid på at klippe filmene sammen så det færdige produkt er seværdigt. Mine forældre synes det har været sjovt at være med og jeg har lært nye spændende ting om mine forældre som vi kan få nogle gode samtaler omkring. Det er et dejligt minde at have til fremtidige generationer, bare jeg havde haft noget lignende om mine forfædre.”

Kurt Stokbro

Tak, Nanna, for din professionelle og skønne tilgang til opgaven.”

“Nanna har lavet en fantastisk Livshistoriefilm om min kære mand. Den er spot on, informativ, rørende, meget fin. Nanna har klippet den perfekt og udover at livshistoriefilmen dermed er en fornøjelse at se og have for evigt var Nanna en fornøjelse at have her hos os i de dage hun kiggede forbi og interviewede og filmede. Vi kan anbefale alle at få lavet en Livshistoriefilm – unge såvel som ældre og gamle. Alle har en historie og det vil være en fantastisk ting at få lavet en ny film for eksempel hvert 5. år. Tak, Nanna, for din professionelle og skønne tilgang til opgaven.”

Susanne Alsing

Eksempler

Mine film er fortrolige

Min kunder er ikke kendisser og de ønsker heller ikke at være det. Derfor kan jeg ikke vise deres film i fuld længde. Deres publikum er dem, som de selv ønsker at vise filmen til. Heldigvis har jeg fået lov til at vise et kort klip af en film af en kunde.

 

Skriv dig op og se klippet

Læsere af mit nyhedsbrev får lov at se de første 28 sekunder af min seneste film. Klippet giver et indtryk af filmens udtryk og kvalitet.

Det bedste tidspunkt er nu

Vent ikke for længe

Du har sikkert mange spørgsmål, du gerne ville have stillet dine forældre, eller andre vigtige personer, du har mistet.

Giv dine egne børn mulighed for at bevare din historie – jeres historie.

Indeni er du ikke en dag over 30, men som vi bliver ældre, bliver det sværere at genkende os selv i spejlet og vi mister energien og lysten til at blive fotograferet og optaget på video.

Så det er nu det er nu!

Far_Edinburgh

Dengang far var dreng… Var han i Edinburgh. Rejsen var med skib og han tog den alene fra Islands Brygge. 

Kontakt

Lad os tales ved!

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, uanset om du ønsker et tilbud eller har andre spørgsmål. Det er helt uforpligtende. 

 

Kontakt mig på nanna@livshistoriefilm.dk eller ring 27 21 35 94.

Jeg glæder mig til tale med dig.

Med venlig hilsen

Nanna Fock

Nanna Fock

LivshistorieFilm er på Facebook

Følg LivshistorieFilm på Facebook