Det er ikke “Det sidste ord”

Mikael Berthelsen interviewer kendte danskere i “Det sidste ord”. Et genialt koncept! Men der er klare fordele ved, at fange de levende fortællinger, de sjove minder og de afgørende øjeblikke, mens øjnene stadig glimter. Hvad går tabt, når vi venter på “det sidste ord”? Dyk ned i en anden tilgang til livshistorier – en tilgang, der fanger essensen, mens den stadig vibrerer.

Du kender sikkert ”Det sidste ord”. Her interviewer den kendte TV-vært Mikael Berthelsen dansker kulturpersonligheder om deres liv. Ikke nok med det. Han holder interviewet hemmeligt indtil de er døde, så de kan føle sig frie til at sige, hvad som helst de ønsker. Når de så dør bliver interviewet vist på TV2.

Jeg er stor fan af Mikael Berthelsen, og har været det siden han lavede ”Den 11 time” og ”Berthelsen”.

Det sker ind i mellem, at nogen spørger mig, ”om det er sådan noget, jeg laver”. Og hertil er mit svar: ”Jeg vil hellere have en lidt yngre person. Ikke en der er døden nær.” Det giver nemlig visse udfordringer at interviewe personer, der ikke længere er i hopla, om man så må sige.

Hellere en på 60-79 år

Jeg vil hellere interviewe en person i 60’erne eller 70’erne. Når folk venter eller udsætter, skyldes det nok, at de ikke synes deres eller deres kæres liv er slut endnu. Og de har ret! Livet er jo ikke slut, fordi man giver et interview om sin livshistorie.

Historier om barndom og ungdom

Til gengæld kan jeg afsløre, at dem, der skal se filmen, ikke er helt så interesserede i at høre historien om de sidste ti år af mors eller fars liv. De år kan de jo selv huske. Nej, det de vil høre om, er den historie fra før de selv var der, eller fra deres egen barndom. Det er historien om, hvordan far og mor mødte hinanden, hvordan deres liv var, da de var børn og unge. Hvad de legede som børn. Hvordan det var at blive teenager om musikken og festerne.  Hvordan den tid var og hvad de oplevede, hvad der formede dem og fik dem til at træffe valg om uddannelse eller job.

Historier om virksomheder

En del af mine kunder har en virksomhedshistorie bag sig. Så det kan også være historien om den virksomhed de byggede op – deres livsværk! Historier om modgang, dem der grinede af dem, nedture, succeser og triumfer. Noget andet der er med til at fortælle historien om personligheden er folks hobbier, hvad enten det er dyr, sejlads, kunst, sport eller madlavning.

De historier familien allerede har hørt

Jeg har fortalt min datter om første gang hun grinede, mange gange. Nu er hun 14, så jeg tror godt hun kan huske den, men det er helt klart, at mange af de gange jeg har fortalt det var som første gang, for børn husker ikke på samme måde som voksne. Der er sikkert også historier, som dine forældre har fortalt, som du alligevel ikke kan gengive på samme måde.

Fordele ved at fortælle nu og ikke om fem eller ti år

Den helt klare fordel ved at fortælle tidligt, at man ikke ved, hvornår man dør eller får en sygdom som kræft eller alzheimers. Pludselig bliver man ramt af det ene eller det andet, og nogle gange først det ene og derefter det næste. Det har jeg desværre oplevet.

Få det rette billede af personen

Det er muligt at lave interviews med både personer, der har en sygdom eller alzheimers, og jeg gør det gerne, men det betyder, at de pårørende får et andet billede af den person, de elsker, end det billede, de helst vil huske. Man kan godt blive skuffet over, at en person, der har fået alzheimers ikke længere husker vigtige fælles minder. Det er smertefuldt for personen, der ikke kan huske at blive konfronteret med hullerne i sin hukommelse og følelsen af ikke at kunne præstere eller leve op til dine forventninger.

Interviews kan være trættende for den medvirkende

For en person med sygdom kan det være meget trættende at lave interviewet, og derfor vil jeg i sådanne tilfælde anbefale at interviewe i maximalt en time per dag. Derfor kan man også sige, at det er billigere at lave filmen før ”Det sidste ord”, fordi jeg kan være nødt til at komme igen flere gange.

LivhistorieFilm – dit første store interview

Nu har jeg valgt at kalde mit koncept og min hjemmeside for LivshistorieFilm, og jeg synes faktisk det er et godt navn. Dog kan det minde folk om at se tilbage på et liv, der er gået lige før det slutter.

De personer som Mikael Berthelsen interviewer i ”Dit sidste ord” har givet mange interviews tidligere. Han giver dem muligheden for at give et sidste. Du skal nærmere tænke på LivshistorieFilm, som muligheden for at give et stort interview, som bliver en flot film.

Og det er da dejligt at kunne se filmen sammen og dykke dybere i fortidens historier i samtalerne bagefter.

Din film er helt privat

En sidste vigtig forskel på ”Det sidste ord” og LivshistorieFilm er, at din film ikke kommer i fjernsynet. Den er helt privat. Det er kun i de tilfælde, hvor jeg har fået lov til at vise hele eller dele af film fra mine kunder, at filmen eller klip fra den bliver tilgængelig på Vimeo eller YouTube og på min hjemmeside.

Andre forskelle

Det skal også nævnes, at mit koncept er anderledes ved at interviewet optages hjemme hos dig selv i dagslys, i modsætning til Mikael Bertelsens mørke TV2-studie. Jeg scanner dine billeder, så de kommer med i filmen. Og ja, så kommer hverken Mikael Bertelsen eller jeg med i din film! Jeg er ikke med i billedet, og mine spørgsmål klippes fra.

LivshistorieFilm er på Facebook

Følg LivshistorieFilm på Facebook